af Henrik Jensen
12. august 2013 17:10
I den sidste uge har jeg oplevet fejl på arbejdsprocesser (workflows) på MS CRM 2011 Online. Fejlen bestod i, at disse ikke eksekverede.
Jeg har tidligere oplevet dette i MS CRM 4.0, men ikke i MS CRM 2011, ej heller i MS CRM 2011 Online. I datidens MS CRM 4.0 har jeg bl.a. lavet et job som jævnligt genstartede den asynkrone service (den gang var der jo kun 1 asynkron service). Dette netop af samme årsag.
De jeg fik fejlen på MS CRM 2011 Online kontaktede jeg Microsoft Support. Næste dag kontaktede de mig så vi kunne kigge på problemerne...men nu fungerede alle mine arbejdsprocesser (workflows). Jeg kunne se af disse eksekverede på samme tid, og antog derfor at en service var blevet genstartet, og det bekræftede support-teknikeren mig i. Han sagde endvidere at årsagen var en deadlock, som forårsagede at alle arbejdsprocesser stoppede. Af samme årsag bliver de asynkrone services genstartet 1 gang i døgnet på Microsoft's hostingcenter.
...så må man bare håbe, at hvis man har arbejdsprocesser der sender e-mails, som er afhængig af at en bestemt bruger (typisk den der har eksekveret arbejdsprocessen), at brugeren hurtigt får opstartet sin Outlook...men hvordan pokker skal man dog vide det? Man får jo ingen advarsel om at ens arbejdsprocesser ikke eksekverer.
Hvis man har arbejdsprocesser, som sender e-mails, vil den bedste løsning være at have en E-mail Router opsat til at håndtere disse, så man ikke er afhængig af en brugers Outlook.
Link til Microsoft Support (MS CRM 2011 Online): Microsoft Support...