af Henrik Jensen
6. juli 2011 07:41
I den sidste tid er der en del som har kontaktet mig angående versionsnumre på opdateringspakker til MS CRM 2011. Spørgsmålere går ofte på at man kan se et andet nummer end oprindelig opgivet i den Knowledgebase-artikel, som Microsoft frigiver i forbindelse med frigivelse af en opdateringspakke (rollup). Lad os se på et eksempel:
I den nylig frigivne Opdateringspakke 2 til MS CRM 2011 tilkendegiver Microsoft, i en KB-artikel, at der er tale om nummeret 5.0.9688.1155. Hvis man henter Opdateringspakke 2 i dag (den 06-07-2011) ved brug af Windows Update, vil man se at nummeret 5.0.9688.1157 optræder.
Hvis man finder versionsnummeret via Outlook (læs hvordan...) kan man se 2 forskellige versionsnumre:

Forklaringen er egentlig meget enkel: Microsoft frigav Opdateringspakke 2 den 02-06-2011. I den mellemliggende tid er dele af komponenterne, til MS CRM 2011, blevet opdateret mens andre ikke er opdateret. Opdateringen handler om mindre hotfix'es, som Microsoft har valgt at inkludere i en eksisterende Opdateringspakke.
Microsoft benyttede samme teknik med MS CRM 4.0, man lagde dog sjældent mærke til det, men det gør man altså nu hvor det er muligt at benytte Windows Update ;-)