Jeg har efterhånden implementeret internetadgang til en del CRM-servere. Dette gøres med værktøjet IFD Configuration Tool (Internet Facing Deployment), og vil hermed dele nogle af de erfaringer jeg har omkring dette.
Hvad gør IFD Configuration Tool?
Med MS CRM 4.0, kan du konfigurere din MS CRM-løsning til at arbejde over internettet. Altså give brugerne adgang adgang til MS CRM uden at være logget ind på dit netværk eller ved hjælp af VPN, og de kan få adgang til alle funktioner, også rapporter.
Hvordan bruges værktøjet?
Jeg har tidligere henvist til en række artikler om værktøjet, men her er de igen:
Download IFD Configuration Tool: Download...
Link til hurtig opsætning af IFD Tool (Dansk): Sådan bruges værktøjet Microsoft Dynamics CRM Internet Facing Deployment Configuration
Link til forskellige opsætningsmuligheder med IFD Tool (Engelsk): Microsoft Dynamics CRM 4.0 Internet Facing Deployment Scenarios
Tip til brug af værktøjet
Hermed nogle af mine til til brug af IFD-værktøjet:
- Efter download af IFD-værktøjet udpakkes dette og placeres i mappen C:\Program Files\Microsoft Dynamics CRM\Tools, ellers vil det ikke køre.
- Når du kører IFD-værktøjet, skal du kun angive domænenavnet i SDK roden af domænet. Du skal altså ikke f.eks. crm.domæne.dk men alene domæne.dk. Når du har gjort det rigtigt vil din ekstern adresse således blive organisationsnavn.domæne.dk. Se eksemplet herunder.
- Du skal nu oprette en DNS-pegning til MS CRM-serveren samt den organisation du vil have fat i. I mange tilfælde er organisationsnavnet det samme som domænenavnet, og det virker en smule fjollet at skulle skrive f.eks. http://EASYConsult.EASYConsult.dk, men sådan behøver det heller ikke at være. Du kan f.eks. oprette en DNS-pegning som kommer til at referere til http://crm.easyconsult.dk (eller https foran, hvis du benytter SSL-sikkerhed), se eksemplet herunder.
- Hvis du bruger en ISA eller anden firewall, skal du aktivere formulargodkendelse, for CRM-serveren. Dette for at ISA'en accepterer at du benytter formulargodkendelse (Forms Authentication).
- Efter oprettelse af din DNS-pegning kan du kontrollere on DNS'en er rigtig opsat. Dette gøres ligeledes i IFD-værktøjet, i menuen Tools, Check DNS. Der skal fremkomme en dialogboks, som fortæller at DNS-pegningen lykkedes.
- Når du tilgår MS CRM eksternt vil du blive præsenteret for en loginboks, hvor i du skal angive login og adgangskode. Login'et skal indeholde domænenavnet, f.eks. domænenavn\brugernavn samt din normale adgangskode. Husk, at hvis du har opsat din MS CRM på en port andet end 80, så skal du angive portnummeret når du skal have fat i MS CRM eksterne, f.eks. http://crm.easyconsult.dk:5555.
- Hvis du vil være sikker på at du også kan anvende rapporter, mens du er på MS CRM eksternt, skal SRS Data Connector opsættes på din SQL Server eller CRM-server (afhængig af din installationstype). SRS er med til at sikre din adgang til rapporterne.
- Det er nødvendigt at lave en IFD-opsætning før du kan benytte Mobile Express.

Eksempel på IFD-konfiguration

Eksempel på DNS-pegning