Analysere CRM's Audit Log med KingswaySoft

af Henrik Jensen 29. maj 2016 11:38

Jeg faldt over et blogindlæg som beskriver hvordan med kan bruge KingswaySoft til at trække data ud af CRM's Audit Log, hvilket ikke kan lade sig gøre som standard, og heller ikke muligt med tidligere versioner af KingswaySoft.

Med udgivelsen af version 7 (Læs mere: Opdatering af Kingswaysoft (7.1)...) kan man nu hente data i Audit Loggen.

Jeg kan anbefale at læse blogindlægget (Engelsk): Analyzing Audit Logs using KingswaySoft...

Frigivelse af MS CRM Online 2016 Update 1 (Spring Release)

af Henrik Jensen 24. maj 2016 08:01

Microsoft har annonceret frigivelsen af forårets opdatering af MS CRM 2016 Online. Opdateringen omfatter kun MS CRM Online, men det forventes at ditto frigivelse bliver gjort tilgængelig for MS CRM Onpremise indenfor nogle få uger.

Opdateringen byder på rigtig mange nyheder og opdateringer. Læs mere om opdateringerne samt meget andet her:

Opdatering af Kingswaysoft (7.1)

af Henrik Jensen 23. maj 2016 13:30

Min gode kollega, og KingswaySoft MVP Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på at Kingswaysoft har frigivet en Spring Release af deres SSIS Integration Toolkit...ikke bare til MS CRM, men også til den enorme mængde af produkter og teknologier, som KingswaySoft kan integrere til. Læs mere om de mange teknologier her: SSIS Integration Toolkit Spring 2016 Releases...

I forhold til MS CRM omfatter opdateringen en række nyheder, udvidelser samt almindelige fejlretninger. Læs mere om disse her: What's New with the SSIS Integration Toolkit for Dynamics CRM...

BEMÆRK! Man bør altid benytte samme version af KingswaySoft til designer og server. Der kan opstå problemer hvis man f.eks. på serveren bruger version 6.1, og i designeren benytter version 7.1.

Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...

CRM Maintenance Job Editor til flere versioner

af Henrik Jensen 18. maj 2016 08:12

CRM Maintenance Job Editor findes til en række af de forskellige versioner af MS CRM, herunder til MS CRM 2016.

CRM Maintenance Job Editor findes til følgende CRM-versioner:

Læs mere om de jobs som man kan indstille med CRM Maintenance Job Editor: Værktøjer: Maintenance Job Editor... 

Tags: ,

2011 | 2013 | 2015 | 2016

Oprette en Installationsadministrator (Deployment Administrator) i databasen

af Henrik Jensen 16. maj 2016 08:30

I nogle tilfælde har jeg fået adgang til en CRM-server hvor jeg skal administrerer MS CRM via Installationsstyringen (Deployment Manager), men jeg er ikke oprettet som Installationsadministrator (Deployment Administrator). I de fleste tilfælde vil jeg bede de ansvarlige om at oprette mig som Installationsadministrator, men i nogle tilfælde kan det være besværligt.

 

Denne vejledning viser hvordan man kan oprette en CRM-bruger som Installationsadministrator (Deployment Administrator) direkte på SQL Serveren, og dermed opnå adgang til Installationsstyringen (Deployment Manager).

Eksemplet herunder tager udgangspunkt i MS CRM 2016, men det er samme fremgangsmåde helt tilbage til MS CRM 4.0.

Forudsætningerne er, at den Bruger man vil gøre til Installationsadministrator:

  • Skal være oprettet i MS CRM og have sikkerhedsrollen Systemadministrator.
  • Skal, som minimum, være Lokal AdministratorCRM-serveren.
  • Man skal have rettigheder som SysAdminSQL Serveren.

Gennemfør følgende trin:

  1. Find SystemUserId, fra Organisationsdatabasen, på den bruger som skal være Installationsadministrator:
    SELECT SystemUserId, FullName
    FROM dbo.SystemUser
    WHERE (FullName LIKE '%test%')
  2. Find Id og UserId fra MSCRM_CONFIG:
    SELECT Id, UserId
    FROM dbo.SystemUserOrganizations
    WHERE (CrmUserId = '[SystemUserId fra Trin 1]')
  3. Find Id, fra MSCRM_CONFIG, på den Sikkerhedsrolle (Security Role), som er Administrator:
    SELECT Id FROM dbo.SecurityRole WHERE (Name = 'Administrator')
  4. Kør følgende script, fra MSCRM_CONFIG, for at oprette en SystemUserRole:
    INSERT INTO SystemUserRoles
    (
         [Id]
         ,[SecurityRoleId]
         ,[SystemUserId]
         ,[IsDeleted]
    )
    VALUES
    (
         NEWID()
         ,'[Id fra Trin 3]'
         ,'[UserId fra Trin 2]'
         ,0
    )
  5. Kør følgende script, fra MSCRM_CONFIG, for at knytte Brugeren til SystemUser-tabellen:
    UPDATE SystemUser
    SET Name =  '[Brugernavn (User Name) i MS CRM]'
    WHERE Id = '[UserId fra Trin 2]'

 

Ny Dansksproget hjemmeside til ClickDimensions

af Henrik Jensen 12. maj 2016 20:12

Flemming Bækdal fra firmaet For A Fact, har begået en Dansksproget hjemmeside til ClickDimensions, og der er masser af spændende ting at hente på siden. Der er mange der gerne vil have informationerne på dansk og have råd og vejledning der passer til det danske marked, og det er præcist hvad der er formålet med hjemmesiden.

Hjemmesiden indeholder bl.a.:

  • Funktioner: Masser af tips og tricks og beskrivelser af funktioner i ClickDimensions.
  • Blog: En blog med indlæg og artikler.
  • Træning & Support: Henvisning til hvordan man kan få træning og support.
  • Download: Et område hvor man kan downloade forskelligt materiale.

Link til hjemmesiden (Dansk): http://clickdimensions.dk

Thomas Pein-Lorenzen udnævnt til Kingswaysoft MVP

af Henrik Jensen 11. maj 2016 08:24

Thomas Pein-Lorenzen er udnævnt til Kingswaysoft MVP (Most Valuable Professional) i kraft af sit intense arbejde med integrationer ved brug af SSIS og Kingswaysoft.

 

Jeg kan kun tilslutte mig udnævnelsen, som er fuldt fortjent. Thomas har virkelig knoklet med integrationer og særligt med med Kingswaysoft, og kan, i mine øjne, godt kaldes en HAJ indenfor integrationer med Kingswaysoft.

Link til side med Kingswaysoft MVPs (Engelsk): Kingswaysoft MVPs...

Opdatering af Dynamics CRM Configuration Data Mover

af Henrik Jensen 7. maj 2016 08:32

Lucas Alexander har opdateret værktøjet Dynamics CRM Configuration Data Mover. Den seneste version er 1.10.0.1.

Dynamics CRM Configuration Data Mover kan bruges til at kopiere data mellem 2 CRM-miljøer, vel og mærket så de oprindelige GUID'er bevares. Man kan bruge værktøjet til at flytte data fra et miljø til et andet, f.eks. fra et produktionsmiljø til et testmiljø, så man kan teste på præcis på de samme data, med præcis de samme betingelser, herunder GUID's.

Lucas Alexander er åbentbart hel tosset med hunde, så han bruger også en hund som logi i sit værktøj :-)

Læs mere om værktøjet (Engelsk): Dynamics CRM Configuration Data Mover...
Download værktøjet (Engelsk): Download Dynamics CRM Configuration Data Mover...

Gendanne en krypteret database med certifikater

af Henrik Jensen 2. maj 2016 19:53

Jeg har implementeret en del organisationsdatabaser fra CRM Online til Onpremise, i den seneste tid er den primære årsag dårlig ydelse på CRM Online.

Tidligere leverede Microsoft organisationsdatabasen som en SQL-backupfil, som man kunne gendanne i sit eget setup (onpremise). På det seneste leverer Microsoft organisationsdatabasen "pakket ind i vat" i form at et certifikat, som skal implementeres på SQL Serveren før man kan gendanne organisationsdatabasen (Tekster der identificerer kundenavn er erstattet med XYZ efterfølgende).

I nedenstående er 838bc2d177704acaa9e0d37190dd88f0 lig med GUID'en på organisationen.

Proceduren er følgende:

  1. Åbn SQL Server Management Studio. Åbn et Forespørgselsvindue (Query) og tast følgende
    use master
    GO
  2. Kontroller om DMK (MS_DatabaseMasterKey) eksisterer med følgende kommando:
    select * from sys.symmetric_keys
    GO
  3. Hvis Database Master Key ikke eksisterer så opret den således:
    CREATE MASTER KEY ENCRYPTION BY PASSWORD = '[strong password text]'
    GO
  4. Verificer at DMK er oprettet således:
    select * from sys.symmetric_keys
    GO
  5. Importer certifikat således:
    CREATE CERTIFICATE CRMLTOP_XYZ_838bc2d177704acaa9e0d37190dd88f0
    FROM FILE = '[.cer file path]\CRMLTOP_XYZ_838bc2d177704acaa9e0d37190dd88f0.pfx_1.cer'
    WITH PRIVATE KEY (FILE = '[.pvk file path]\CRMLTOP_XYZ_838bc2d177704acaa9e0d37190dd88f0.pfx_1.pvk',
    DECRYPTION BY PASSWORD = 'CRMLTOP_XYZ_838bc2d177704acaa9e0d37190dd88f0')
  6. Herefter kan man gendanne organisationsdatabasen.

Opdatering af ClickDimensions

af Henrik Jensen 1. maj 2016 08:45

ClickDimensions har opdateret deres løsning til MS CRM, og der er kommet mere funktionalitet til, såsom:

  • Stoppe, Pause og Gentage: Giver mulighed for at Stoppe, Pause eller Gentage udvalgte dele af en Kampagne.
  • Drag and Drop: Flere Drag and Drop-muligheder specielt omkring Social-elementerne.
  • Afsendelse af E-mail: Ændring af sekvensen for lagring af e-mail før afsendelsen gennemføres.
  • Hyperlinks: Det er nu muligt at indstille telefonnumre som Hyperlinks, og dermed aktivere en telefon-klient såsom Skype.
  • Abonnementer: Det er nu muligt at implementere en CAPTCHA-komponent til sikring mod misbrug og robotter.

Læs mere (Engelsk): ClickDimensions Spring 2016 Updates for MS CRM...
Release notes (Engelsk): Release Notes Version 8.0.0 [April 2016] - 8.0.2...

BOG: MS CRM 2016 Customization - Second Edition

af Henrik Jensen 23. april 2016 10:28

Bogen MS CRM 2016 Customization er snart klar i en 2. og opdateret version (Second Edition).

Denne Engelsksprogede bog har fokus på tilpasninger af MS CRM uden brug af programmering, men alene ved brug af de mange muligheder som MS CRM tilbyder.

Bogen har selvfølgelig fokus på de mange nye muligheder der er i MS CRM 2016.

Bogen kan købes i forsalg her:

Her er de vigtige oplysninger, der alt for ofte mangler i dit CRM-system

af Henrik Jensen 18. april 2016 21:52

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, som sætter fokus på manglende oplysninger i en virksomheds CRM-system.

Artiklen kommer omkring mange vigtige ting, som skal være på plads for at man kan udnyttes et CRM-system fuldt ud. Det er simple ting som at et telefonnummer skal være korrekt, og indeholde landekode, f.eks. +45. Det kan også være adresseinformationer og en validering af en virksomheds kontaktpersoner.

Artiklen anbefaler en tjekliste samt kommer med gode råd til at validere sine CRM-data.

Jeg kan anbefale et kig på artiklen (Dansk): Her er de vigtige oplysninger, der alt for ofte mangler i dit CRM-system...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.